Intro til Resurrectum
Resurrectum er en satirisk superhelte tegneserie, som foregår i landet Danskland. Vi følger Jonas, alias Resurrectum, som for nylig er blevet ansat i Helteholdet - det nationale superhelte-hold. Her skal han vende sig til sit nye arbejde, nye kollegaer, og en helt anden tilgang til hvad det vil sige at være helt.
Jonas har nogle helt unikke kræfter. Han har en overnaturlig mave fauna, der producerer en magisk gødning, der kan genoplive alt dødt organisk materiale. Det vil sige planter, dyr og ikke mindst mennesker.
Hans helte-karriere op til sin ansættelse i Helteholdet, har været som Skovrideren, hvor han har passet på naturen på Sydføn. Her har han haft en rolig tilværelse, og gjort byen Svineborg til en blomstrende provinsby, og dermed blevet en lokal helt.
En dag, som enhver anden, fandt han ved et uheld ud af, at hans kræfter også gjaldt mennesker. En person var begravet i skoven og fik en brat opvågning, da Jonas skulle gøde skovbunden. Det fandt cheftræner af Helteholdet Søren Rozentræ ud af, og med det samme tog han kontakt til Jonas og gav ham et tilbud, han ikke kunne takke nej til.